Se fuld størrelse
Månedsskrift for Almen Praksis Nr 09, September 2013, Årgang 91
Af: Jette Ahrensberg og Peter VedstedI de fleste kontakter med børn i praksis er der tale om forbigående sygdom hos et i øvrigt raskt barn, og forekomsten af alvorlig sygdom blandt børn er lav i almen praksis. Alligevel er det en kernekompetence i de praktiserende lægers kliniske arbejde at kunne skelne de relativt få alvorligt syge fra de mange med forbigående symptomer. Sådan skriver forfatterne i denne artikel og liner nogle situationer op, hvor »de små ører skal spidses«, når vi skal diagnosticere børn med kræft i almen praksis.