
Seksualiteten er en væsentlig del af de fleste menneskers selvrapporterede trivsel, og et velfungerende intimt liv udgør en »raskhedsfaktor«, som øger livskvalitet og understøtter resurser og mestring i tilfælde af sygdom og krise. Det betaler sig derfor at bryde tabuet og integrere det seksuelle aspekt i sit daglige arbejde som almenmediciner. Når lægen berører emnet, giver han/hun samtidig tilladelse til, at patienten kan tage det op.